Regler
Regler
Inden der startes ud, skriver man sig på startlisten ved skranken.
Her påføres rækken man spiller i, handicapindex samt afkrydsning
for spisning og eventuel deltagelse i de indlagte konkurrencer.
Alternativt kan man via denne site under matchtilmelding, tilmelde
sig dagens match ved bymatcher.
Efter tilmelding på startlisten medfører udeblivelse uden lovligt
afbud betaling af bøde for "No Return" (se bøder).
Rækker
Vi spiller i tre rækker:
Indeling af A og B gruppe for 2012 for at få nogenlunde lige
store grupper.
Række sp.Hcp
A : - - 13
B : 14 - 36
C : 37 - 54
Spillere med spille handicap på 37 eller derover spiller altid
stableford!
Forsikring for Hole in One:
Dækker alle i sæsonen programsatte MS-matcher.
Nærmest flag:
2 par 3 huller pr. match. sponsoreret af Vejle Bryghus
1 par 4hul i 2. slag sponsoreret af Shell, Fredericiavej,
Vejle
Se øverst på dagens tilmeldingsliste, hvilke huller der er
udvalgte!
Præmie for nr. 9
En præmie, sponsoreret af th+ v/ Thorkild Høj.
Væk i morgen:
En præmie sponseret af Pedersens Laboratorium. Går til en spiller,
der sikkert helst vil glemme en episode under dagens runde, eller
måske hele runden
Regelkonkurrence:
Vinderen af regelkonkurrencen spiser gratis næstkommende torsdag -
takket være sponsorat fra Golfrestauranten. Er man blandt de
formastelige, som er i den gruppe, som svarer forkert på flest
spørgsmål koster det kr. 10,-. For næstdårligste gruppe koster det
kr. 5,-, samt en formaning fra Captain om at gå hjem og læse i sin
regelbog!
Præmier:
Der uddeles præmier til Overall-vinderen og de tre bedste i
henholdsvis A-, og B-rækken. Såfremt der er flere end fem deltagere
i C-rækken udløser det én præmie til vinderen her. Overall-vinderen
kvalificerer sig til "Årets Match". Kun matcher på regulær bane er
tællende.
Bøder
Indkomne beløb anvendes til vore ture samt til afslutningsfesten.
Der vil blive idømt og opkrævet bøder for følgende
forseelser:
"Lille fighter "er klar til at tage imod bøder!
1. Forkert eller mangelfuldt udfyldt scorekort - 5 kr. pr.
fejl
2. No return - 50 kr.
3. For sent fremmøde til fastsat spisning - 5 kr.
4. Ikke tilmeldt korrekt på startlisten - 5 kr.
5. Overtrædelse af etikettereglerne - 25 kr.
6. Overskridelse af 32 putts i slagspil - 2 kr. pr. put (dog max
15 kr.)
7. Ringe score i dagens match - der betales 5 kr. ved score under
29 point (80 netto i slagspil) og 10 kroner for score under 24
point (85 netto i slagspil).
8. I regelkonkurrence koster flest forkerte svar 10 kr., næstflest
forkerte svar koster 5 kr.
9. Protester medfører fordobling af bøden.
Husk at bøder udelukkende gives for at rette adfærd m.v. Pengene
går til et godt formål, nemlig at forsøde medlemmernes deltagelse i
udflugter og ekstraordinære MS-arrangementer. Altså: Betal din bøde
med glæde og deltag i så mange MS-aktiviteter som muligt!